Trenden inden for investering er i dag tech virksomheder og bæredygtige virksomheder. Mange spørger sig selv, hvilke aktier eller virksomheder skal man investere i, hvis man vil med på bølgen?
Jeg har dog valgt at dreje spørgsmålet lidt og spørge: Har Danmark egentlig nok bæredygtige virksomheder? Det er jeg nok ikke den eneste, der har undret sig over.
Bæredygtige virksomheder i Danmark
Belingske Business har i starten af dette år udgivet en artikel, hvor de skriver, at danske virksomheder er velrepræsenteret over de mest bæredygtige virksomheder i verden. På førstepladsen har vi Ørsted, som er Danmarks største energiselskab. På andenpladsen har vi også en dansk virksomhed, Chr. Hansen, som er en ingrediensvirksomhed.
For at finde den næste danske virksomhed skal vi længere ned på listen. Vi finder nemlig Novozymes (enzymproducent) på sjettepladsen.
De refererer til en rapport i deres artikel, der viser, at de mest bæredygtige virksomheder ikke nødvendigvis tjener mindre penge. Tværtimod, så tjener de faktisk lige så mange penge som de “normale” virksomheder. Dette kan måske skyldes, at man i starten går efter idéen om at være bæredygtig (eksempelvis i forhold til energi), som er en potentielt dyr investering. Hen ad vejen finder man ud af, at investeringen faktisk gavner virksomheden på lang sigt.
Nu er den både bæredygtig og sparer penge. Det er den rigtige form for bæredygtighed, fordi der er mening bag det.
Kan man investere i bæredygtighed
Hvis du har været nede i din bank og snakket med din rådgiver, så kan det være, at du har fået præsenteret en indeksfond, der investerer i bæredygtige forretninger. Alternativet til dette er selv at investere i bæredygtige aktier.
Jeg har faktisk tjekket, og alle de nævnte aktier kan du faktisk handle på platforme som NordNet eller igennem din bank. Du behøver derfor ikke at købe en indeksfond for at være med.
Om Danmark har nok bæredygtige virksomheder er svært at svare på, men vi er i hvert fald gode til at komme med bæredygtige idéer. Det ser jeg som en stor fordel på det internationale marked.
Mener vi har nok af dem i dk. Vi skal jo også betale ekstra for plastikposer her!